Produktionschef / daglig leder

tlf: +45 53 63 78 02

 

Produktionschef / daglig leder til vækstorienteret stålforarbejdende virksomhed.

 

Er du en synlig og empatisk leder som brænder for effektivitets & kvalitetsforbedringer, samt løbende udvikling af medarbejdere og produktionen?

Så er denne stilling måske lige noget for dig!

 

BESTRECRUIT søger en Produktionschef / daglig leder, og på sigt måske medejer til EUROCON Stålindustri ApS i Holstebro.

Med direkte reference til virksomhedens ejere får du det fulde ansvar for ledelsen af salg, indkøb, konstruktion & produktion.

Gennem en synligt & motiverende ledelsesstil skal du lede et team bestående af sælger, indkøber, konstruktører, teamledere & smede.

Som daglig leder skal du sikre et optimalt salg & produktionsgennemførelse der lever op til kundens kvalitets- & leveringskrav.

 

Dit ansvarsområde vil omfatte alle interne processer i stålproduktionen, samt outsourcing, indkøb af underleverandørydelser & salg.

På nogle områder bliver dit arbejde primært af udviklende, ledende og koordinerende karakter, mens du på andre områder kommer til at spille en mere direkte og operationel rolle.

Der er tale om en meget selvstændig funktion, hvor du i høj grad får mulighed for at sætte dig personlige præg på den fremtidige udvikling.

 

Arbejdsopgaver:

•Personaleledelse.

•Sikre optimal produktionsgennemførelse, salg, indkøb, konstruktion og produktion.

•Produktionsplanlægning.

•Udvikling af tekniske kundetilpassede løsninger i tæt samarbejde med konstruktionsafdelingen, og kunderne.

•Prisberegning og udfærdigelse af tilbud.

•Indkøb og prisforhandling af underleverandørydelser.

•Indhentning og vurdering af tilbud.

•Kvalitetsstyring.

 

Om virksomheden:

EUROCON Stålindustri ApS er beliggende i Holstebro og indgår i EUROCON koncernen. Virksomheden drives som et selvstændigt selskab i koncernen og beskæftiger 18 dedikerede medarbejdere.

Virksomheden er ordreproducerne og fremstiller primært svejsekonstruktioner og procesanlæg til den danske energisektor, bygge- og anlægsbranche og offshore.

EUROCON Stålindustri er også underleverandør af halvfabrikata til andre virksomheder i stålbranchen.

 

Din baggrund og kvalifikationer:

Som person er du proaktiv og engageret og har lyst til at bidrage til at skabe værdi for virksomheden. Du evner at prioritere mellem mange forskellige arbejdsopgaver på en struktureret måde så du når dine egne, og virksomhedens deadlines, også når der er travlt og prioriteringer skifter. Du trives med krav til effektivitet og nøjagtighed og har fokus på løbende at forbedre processer og forretningsgange. Du formår at balancere mellem fokus på stabil daglig drift og strategisk fremadrettet udvikling.

Du har en teknisk baggrund som industritekniker, smed, maskintekniker eller ingeniør, gerne med kommerciel overbygning eller efteruddannelse.

 

•Det er et ubetinget krav, at du har erfaring med stålproduktion fra lignende stilling, og meget gerne på lederniveau. Du har et stort netværk indenfor branchen.

•Du har erfaring med prissætning og tilbudsgivning af stålkonstruktioner.

•Du har erfaring med personaleledelse og drift af en produktionsafdeling.

•Du har erfaring med salg af stålkonstruktioner.

•Du har kendskab til svejseprocesser/standarder og stålforarbejdning.

•Du har kendskab til kvalitetssikring, og dokumentation.

•Du har stærk forretningsforståelse, har gode lederegenskaber, er selvstændig, og beslutningsdygtig.

•Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Virksomheden tilbyder:

Personlige udviklings- og karrieremuligheder.

Mulighed for at sætte dit personlige præg på virksomheden igennem dit engagement.

Gage på konkurrencedygtigt niveau i forhold til kvalifikationer og erfaring, bonusordning, pensionsordning, fri bil (mellemklasse model), mobiltelefon, PC & sundhedsforsikring.

Mulighed for medejerskab via yderst rimelig metode.

 

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaring til dette job, så send din ansøgning til Headhunter Margon Bilde hos Bestrecruit på mail – margon.bilde@bestrecruit.dk

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Headhunter Margon Bilde på 53 63 78 02.

 

Stillingen skal besættes hurtigst muligt og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og ansættelse vil ske når rette kandidat er fundet.

 

Alle ansøgninger behandles fortroligt og vil blive destrueret efter processens afslutning. Ønsker du at blive optaget i vores kandidatdatabase så venligst skriv det i ansøgningen.

 

 

 

Produktionschef / daglig leder til vækstorienteret stålforarbejdende virksomhed i Holstebro

STILLINGEN ER BESAT

Copyright Bestrecruit September 2018

tlf: +45 53 63 78 02

 

BESTRECRUIT

Stormgade 5b

6700 Esbjerg

 

CVR. 17826700

Mail: info@bestrecruit.dk