Projektleder til ON-OFF Shore

tlf: +45 53 63 78 02

 

BESTRECRUIT SØGER DYGTIG PROJEKTLEDER TIL ON/OFF-SHORE PROJEKTER FOR SUBC PARTNER A/S

 

BESTRECRUIT søger for SubC Partner A/S en Senior Projektleder med lyst til On/Offshore Projekter. Så har du mod på at få en dynamisk og travl hverdag så er denne stilling måske noget for dig.

 

SubC Partner har en del projekter som skal udvikles og realiseres, til dette søges en dygtig og struktureret senior projektleder til at hjælpe med at fuldføre disse mål. SubC Partner leverer service og projektløsninger til vind-, olie/gas- og Marine branchen. Det er både offshore projekter og projekter der afvikles i danske havne, fortrinsvis Esbjerg.

Der søges en Ingeniør eller anden relevant uddannelse med god praktisk forståelse og teknisk indsigt, der kan styre disse større projekter sammen med en flok velmotiverede kolleger. Du får ansvaret for 30-35 medarbejdere på flere niveauer. Du kan bidrage med en bred viden inden for stål, vind og offshore og kan samtidigt tage ansvar, og være med til at løfte vores niveau for eksekvering. Du skal kunne deltage i salgsmøder, lave tilbud, planlægge projekter og andre administrative opgaver, men også være indstillet på at tage Offshore og være projektleder ”on site”. Erfaring fra Offshore verdenen - Olie & vind, er en stor fordel. Alt hvad SubC Partner beskæftiger sig med foregår på engelsk og derfor forventer vi at du er stærk i dette sprog.

 

Arbejdsopgaver:

•Salg og service til kunderne.

•Projektledelse og udførsel af stålprojekter både onshore og offshore.

•Udarbejdelse af projektdokumentation og arbejdsbeskrivelser.

•Udvikle løfteplaner og praktisk planlægning.

•Planlægning af projektudførsler helt ned i detaljerne.

•Ad hoc tekniske opgaver indenfor tegning & konstruktion i stål.

 

Din baggrund & kvalifikationer:

 

Som person er du proaktiv og engageret og har lyst til at bidrage til at skabe værdi for virksomheden. Du evner at prioritere mellem mange forskellige arbejdsopgaver på en struktureret måde så du når dine egne, og virksomhedens deadlines, også når der er travlt og prioriteringer skifter. Du trives med krav til effektivitet og nøjagtighed og har fokus på løbende at forbedre processer og forretningsgange. Du formår at balancere mellem daglig drift og fremadrettet udvikling.

•Struktureret.

•Kompetent, åben og har en selvstændig måde at arbejde på.

•Trives med udfordringer og udvikling, og tager ansvar for opgaveløsning

•Tilhænger af god datadisciplin.

•Omgængelig og kan lide en humoristisk omgang med andre.

•Samarbejdsorienteret, men kan også udvise gennemslagskraft når det er nødvendigt.

•Dansk i tale og skrift er et krav, desuden forventer vi gode engelsk kundskaber.

 

Virksomheden tilbyder:

Mange spændende arbejdsopgaver med megen frihed og ansvar, dynamisk sparring med veluddannede kolleger i en beslutningskraftig organisation. Et godt arbejdsmiljø med engagerede, energiske og sjove kolleger. Fordelagtige uddannelses- og udviklingsmuligheder. Mulighed for at sætte dit eget præg på mange spændende projekter.

Gage på konkurrencedygtigt niveau iht. kvalifikationer og erfaring, pensionsordning, kantineordning, sundhedsforsikring, telefon, internet, pc.

 

SubC Partner er kendetegnet ved en flad ledelsesstruktur og en høj grad af holdånd. I to divisioner beskæftiges der ca. 60 medarbejdere.

Du kan læse mere om virksomheden på www.subcpartner.com

 

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaring til dette job, så send din ansøgning til headhunter Margon Bilde hos Bestrecruit på mail til margon.bilde@bestrecruit.dk

Har du spørgsmål vedr. stillingen kontakter du Margon Bilde på 53 63 78 02.

 

Stillingen skal besætters hurtigst muligt og ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske når rette kandidat er fundet.

 

Alle ansøgninger behandles fortroligt og vil blive destrueret efter processens afslutning. Ønsker du at blive optaget i vores kandidatdatabase så venligst skriv det i ansøgningen.

 

Projektleder til On/Off-Shore projekter til SubC Partner Esbjerg

STILLINGEN ER BESAT

Copyright Bestrecruit September 2018

tlf: +45 53 63 78 02

 

BESTRECRUIT

Stormgade 5b

6700 Esbjerg

 

CVR. 17826700

Mail: info@bestrecruit.dk